Hvad er det mest ordinære, I har lavet den sidste uge?

Rasmus Bruun: Jeg har læst en krimi. Er det ikke sådan noget, der er ordinært?

Frederik Cilius: Jo, det er meget ordinært. Vi har også været i ‘Aftenshowet’. Men det er måske mere ordinært at se på. Jeg fik også en fartbøde i går. Er det ordinært? Jeg fik en bøde på 3.000 kr. og 500 kr. til offerfonden – og et klip i kørekortet.

Allan Gravgaard: Så nu kan du ikke køre bil mere?

Frederik: Jo, jeg havde et klip fra før, men det blev forældet efter tre år. Jeg synes, at Rasmus vinder den ordinære kamp med sin krimi.

Hvad er jeres favoritavis?

Allan: Jeg læser ikke fysiske aviser.

Rasmus: Jeg vil sige Weekendavisen. Til det daglige forbrug er det Berlingeren. Til de længere artikler er det Weekendavisen.

Frederik: Ja, til analyser er det Weekendavisen, men til nyheder er det Berlingeren.

Rasmus: Med Weekendavisen er det meget bundet op på journalister. Der er journalister, man skal læse. Leny Malacinski, Poul Pilgaard, Arne Hardis, Hans Mortensen, Martin Kongstad, Morten Beiter. Hvis de skriver noget, så skal det læses. Men jeg er ikke typen, der gennemgår hele Weekendavisen. Jeg går efter udvalgte. Jeppe Bentzen, for eksempel. Og Aske Munck til det franske.

Rasmus: Hvor får du så dine nyheder, Allan? DR.dk?

Allan: Det gør jeg ikke.

Rasmus: Nej, det passer da ikke. Du skriver da tit om noget, vi andre selvfølgelig har opdaget for længe siden.

Allan: Har I hørt om det der bitcoin? Det kunne være, vi skulle bruge det til noget?

Hvilken filmkarakter identificerer I jer mest med?

Allan: Ewok. Alle Ewoks! (De små bamser i ‘StarWars – Return of The Jedi’)

Frederik: Og Rasmus, det er Fredo fra ’Godfather’.

Allan: Jeg har aldrig tænkt på det. Jeg blev spurgt en gang hos en psykolog: “Hvis dit liv var en film, vil du selv spille med?” Om jeg selv synes, at mit liv var værd at spille. Og der må jeg bare sige, at den, jeg vil spille, er mig selv.

Frederik: Altså for mig, der er det nok enten Oscar Schindler (’Schindlers liste’), eller Matt Damon i ‘Good Will Hunting’. Vil han ikke gerne ses for sit intellekt?  Ej, hvis jeg skal svare helt ærligt, så er der den der film, der hedder ’Synecdoche, New York’, som er sådan en Charlie Kaufman-film, hvor Philip Seymour Hoffman spiller en teaterinstruktør, som skal instruere sit eget liv.  Den kan jeg godt identificere mig med nogle gange. At man kan sådan føle, at man er med i en teaterforestilling om sit eget liv.

Hvilken ting kan I ikke leve uden?

Rasmus: Alle folk vil jo svare alle mulige spændende ting, men i virkeligheden er det jo ens mobiltelefon.

Frederik: Vi er faktisk lige gået skærmfri herhjemme i dag. Men du har ret. Mobiltelefonen er vanskelig at leve uden.

Hvilket stykke musik vækker de største følelser i jer?

Rasmus: Det kommer an på, hvordan ens sindstilstand er på det givne tidspunkt, man hører nummeret. Det synes jeg er meget vanskeligt at svare på.

Frederik: Jeg siger, ’Isoldes Liebestod’, fra ’Tristan og Isolde’.

Rasmus: Jamen, kan du ikke nogle gange sætte det på uden at blive påvirket af det?

Frederik: Nej!

Allan: Nå, det kan jeg da godt. Mit problem med spørgsmålet er, at der er en antagelse i det. Der er en antagelse i, at det er sådan, man oplever musik. Jeg oplever ikke nødvendigvis musik på den måde, så det er meget svært for mig…

Rasmus: Ja, jeg er enig med Allan der. Jeg lægger mig også i et Asperger-spor her.

Frederik: Så siger jeg Tommy Seebachs ’Under stjernerne på himlen’. Det er fandme et godt nummer.

Hvad er jeres favoritrestaurant i København?

Allan: Det er Rasmus og Frederik, der har den.

Frederik: Jeg kan enormt godt lide Mangia. Jeg synes, den er hyggelig. Jeg kan godt lide maden. Der er god betjening og en rigtig god atmosfære.

Rasmus: Jeg siger til frokost, Schønnemann. Og til aften der tager jeg Circolo. Det er Mangias søsterrestaurant.

Frederik: Er du ikke også glad for Bones, Allan?

Allan: Jeg er godt lide Jensens. Nej, mit perspektiv er ikke særlig stort, men jeg vil også sige Mangia. Jeg kommer der dog ikke særlig ofte.

Hvilken kunst har I hængende på væggene derhjemme?

Allan: Det har vi da ikke lyst til at afsløre, hvis vi har et meget dyrt maleri.

Frederik: Det sidste kunstværk, jeg har anskaffet, er et maleri af Peter Carlsen. Han har en karakter, der hedder Villy. Som er et billede på danskeren. Og han malede et maleri, der hedder ‘Corona-Villy’.

Rasmus: Ja, og jeg ved ikke med dig, Allan, men vi har også vores gode ven og kollega, kunstneren Mark Brunsvig hængende.

Hvad er jeres happy place på internettet?

Allan: Nu skal I ikke sige Pornhub.

Frederik: Nej, mit er chess.com. Jeg kan spille skak uforstyrret. Jeg spiller og spiller og bliver aldrig bedre. Jeg har en enorm passion for skak. Men intet talent.

Allan: Jeg ser mange videoer lige for øjeblikket på YouTube med restaurationer af vintageure. Timelange videoer, hvor et ur bliver fuldstændig skilt ad, bliver vasket i en særlig maskine, bliver olieret, sat sammen igen. Værten på videoerne virker bare ekstremt rolig. Det er bare dejligt at se på noget, hvor folk virker til at have styr på det. Det er meget beroligende og rørende faktisk.

Hvad er jeres største last?

Allan: Slik. Slik, slik, slik.

Frederik: Røg!

Allan: Og Rasmus siger bedrevidenhed.

Rasmus: Nu har jeg lige droppet alkoholen, så det må have været min største last. Nu tror jeg, at det er søde sager, som erstatter den. Det går direkte ind og erstatter det store, tomme hul, jeg har indeni.

Hvad er jeres favorit solspot i København?

Allan: Jeg går ikke ud i solen. Jeg bliver meget hurtigt solbrændt. Der skal virkelig ingenting til, så bliver jeg helt som en krebs. Så jeg prøver at holde mig ude af solen.

Rasmus: Det er meget en kvinde-ting.

Allan: Der, hvor jeg virkelig har lagt mærke til det, er når jeg er i et fly. Når man kommer op over skyerne, og solen står ind. Så sidder jeg og mærker det. Så luftrummet over København er mit favorit solspot i København.

Rasmus: Jeg vil sige, at det er sjældent, at jeg sætter mig ned og nyder solen. Jeg kan bedre lide at gå i den. Men hvis jeg skulle sidde et sted, så derude ved Fisketorvet. Sydhavns-Tippen. Sluseholmen hedder det. Det er et ret fedt sted. Der er virkelig ikke mange mennesker. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man bosætter sig der. Men det ligger jo helt utroligt godt i forhold til vandet. Man kan kigge direkte ind i alles lejligheder. Det er virkelig fedt. Jeg elsker at lure. Det er sådan set ligegyldigt, om det er mænd eller kvinder, man lurer på. Bare det at lure er fedt.

Hvad er den næste hobby, du begynder på, som du ikke er begyndt på endnu?

Frederik: Jeg har lige fået klaveret ind fra garagen. Jeg tror, jeg skal til at øve mig på at spille klaver.

Allan: Jeg kan ikke svare. Jeg har broderet lidt. Men det er jo ikke noget, jeg begynder på, det har jeg jo gjort.

Rasmus: Jeg tror, jeg vil gerne skrue lidt op for træningen. Er det ikke en hobby?

Frederik: Du skal passe på, hvad du siger nu, fordi du begynder at virke enormt irriterende, når man læser det her. ”Jeg drikker ikke”, det med mobiltelefonen og nu det med, at du har droppet alkoholen. Hvis du så også siger træningen nu, så kommer folk til at tænke, ’Gud fader bevare os’.

Rasmus: Men det med mobiltelefonen, det var da en ærlig indrømmelse. Men jeg kan jo ikke løbe fra, hvem jeg er, Frederik. Vil du have mig til at lyve?

Frederik: Ja, jeg vil have dig til at lyve for Heartbeats.